At gå efter passionen er langt mere udfordrende end at gå med flokken, at gøre hvad der forventes! Det er det i hvert fald for mange, har jeg måtte sande efter en del år her i coach stolen og hvorfor så det? det synes jo logisk og mest nærliggende at følge sin passion og sine drømme, så hvorfor er der så så mange der ikke gør det og/eller finder det overordentligt besværligt at gøre det? det tager jeg fat i i det her blogindlæg, så hæng på og læs med hvis du ligesom jeg finder det paradoks højst interessant.
Igen og igen kommer der folk i min praksis, der sætter sig over for mig og beretter om et arbejdsliv der er støvsuget for lyst, engagement og passion. De fleste af dem har egentlig aldrig haft eller følt det i nævneværdig grad, selvom de ofte har brugt årevis på uddannelse og forskellige jobs. De beretter ofte om en sti hvor de har fulgt strømmen og de normative forventninger fra familie, venner, samfund efter folkeskolen eller ungdomsuddannelsen og så videre ud i job efterfølgende, indtil et eller andet stopper dem, får dem til at mærke efter mening og perspektiv på deres virkefelt og liv generelt. Det kan være et stressforløb der får sat gang i den proces, eller sygdom, skilsmisse, en ulykke eller en anden soulschocking oplevelse der får tricket ønsket og ikke mindst viljen, til at bryde med den hidtidige sti de har fulgt.
Men hvorfor skal der soulchocking oplevelser til før der sættes fokus på meningen i arbejdsfeltet? og er det nu også så nødvendigt med alt det mening vi søger i arbejdslivet? hvorfor kan vi ikke bare gøre som Svend Brinkmann ellers lystigt prædiker “Glem selvrealiseringen”, “Hold op med at mærke efter i dig selv” og alle de andre overjeg’er han og andre gestalter og repræsenterer!?
Det er i min optik egentligt ret simpelt og mit svar baserer på reel praksis erfaring, fra de sidste mange år hvor jeg har fulgt folk tæt i deres søgen efter mening – og ikke mindst set når de finder den og går efter den med alt hvad de har i sig. Svaret er, at når vi nu bruger så meget tid i det arbejdsfelt, så giver det i sig selv ikke mening at lægge så meget tid der, hvis det føles meningsløst, ligesom det heller ikke giver mening at være gift med én du ikke deler værdier med og holder af, eller være venner med én som det føles meningsløst at være sammen med, det er ren cost/benefit – den tid du lægger i arbejdsfeltet skal du også have tilbage i mening og god energi – vi skal fyldes op i stedet for at tankes af. Og når det basale behov for overlevelse, tjene penge, er dækket ind, ja så fordamper den motivationsfaktor og så er der kun meningsperspektivet tilbage.
Så, jeg stiller lige spørgsmålet igen, for det blev en lidt længere udredning. “Hvorfor er der så mange som fra starten af deres indtog på arbejdsmarkedet, ikke sørger for at have styr på meningsfaktorerne i arbejdsfeltet?” – mit svar, fordi 1; de ikke mærker nok efter i sig selv, eller slet ikke er i stand til det og den anden primære årsag, 2; fordi samfundets og forældrenes overjeg (læs om overjeg på Wikipedia) i starten af vores ungdom hvor vi vælger uddannelse og retning, påvirker mange af os i langt højere grad end vi tror og opdager – konsekvens, vi træffer automatiske valg fremfor autentiske valg.
De to årsager hænger jo sammen, vil den kvikke læser nok indvende. Jo, det gør de, men det er alligevel vigtigt at dele dem op i to – simpelthen fordi den ene årsag, samfundets og forældrenes overjeg, taler ind et erkendelsesperspektiv og den anden årsag, at vi ikke mærker nok efter i os selv eller slet ikke er i stand til det, taler ind i et handlingsperspektiv – ved at mærke efter i os selv og lære at gøre det effektivt og autentisk, kan vi bryde med overjeget og automatbeslutningerne, men vi skal først erkende det er det, som er problemet i os (forældrenes og samfundets overjeg)
Men hvordan gør man så det? hvordan begynder vi at finde ind til det autentiske i os selv? således vi bliver 100% afklaret omkring vores præferencer i relation til arbejdsfeltet, eller så tæt på 100% som muligt!?
Det er selvfølgelig komplekst og kræver ofte en længere proces med en coach eller lignende. Ofte er det jo sådan at folk først opdager ovenstående problematik senere i livet, når etableringen i arbejdsfeltet har fundet sted, og så er det lidt forfra igen, den nødvendige løsrivelse og adskillelse fra samfundets og forældres overjeg skal tages retrospektivt op der hvor man kom ud af kurs. Selv for helt unge, som jeg har mange af i min praksis, så kan man allerede som 18-20-årig være meget ude af kontakt med ens autentiske arbejdspræferencer, det kunne jeg skrive et helt selvstændigt indlæg om. Det er dog nemmere når man er ung og endnu ikke har valgt retning.
Men lad mig give dig nogle ideer til hvordan du kan gribe ovenstående an på egen hånd, herunder:
- Allerførst, erkend at du i langt højere grad er påvirket af normer og regler fra samfund og opvækst end du egentlig antager! Vi skal have al støjen sorteret fra så du kan tune ind på din egen autentiske frekvens – og vi mennesker er generelt bare væsentligt mere påvirket herfra end vi umiddelbart er bevidste om. Så stil dig selv spørgsmål som; “Passer det selvbillede jeg har egentlig til det jeg helt ærligt føler”? “Hvad er min stemme og hvad er samfundets og forældrenes/opvækstmiljøets stemme?” Brug noget tid på den her del, tal med venner der ikke bare vil have dig ind i en boks, men kan gå med dig og udforske det her helt neutralt.
- Tænk herefter så urealistisk som muligt i forhold til virkefeltet – giv dig selv lov til at være urealistisk, bordet fanger ikke når vi fantaserer og drømmer – og i starten af en kreativ proces, hvor det er bydende nødvendigt at se muligheder, skal du åbne dit perspektiv helt op og det gør du ikke med realisme og rationelle tanker. Din evne til at tænke ud af boksen er proportionel med din evne til at forestille og drømme, til i dit overjegs øjne, at være urealistisk. Hvad kommer der af billeder og tanker når du tænker sådan, når du slipper? Hvad ser du ligger bag disse tanker og billeder, hvad er de metaforer og symboler for rent følelsesmæssigt?
- Hvad er det du ikke indrømmer over for dig selv og som måske er en stærk medvirkende faktor der hindrer dig i at følge dit hjerte? En af funktionerne ved at følge flokken er at man slipper for at mærke efter, gå ind der hvor det er svært og udfordrende, man slipper for at tage ansvar! Så man kan sige at “go with the flow” kan være en effektiv forsvarsmekanisme mod at træffe de svære, men rigtige beslutninger. Derfor skal du turde indrømme over for dig selv hvad det er du forsøger at undgå, når du følger normerne og reglerne, hvad er det du er bange for og som denne forsvarsmekanisme hjælper dig til at undgå?
- Hvad er du god til? hvad falder dig naturligt? De fleste mennesker har svarene på det spørgsmål i sig, og har du fået sluppet ovenstående forsvarsmekanisme lidt, så begynder du måske at komme i kontakt med svarene nu. Tænk over følgende og skriv gerne ned eller gør det sammen med en god ven:
Roller:
Hvilke roller vil du have, hvem kan du godt lide at være i et arbejdsfelt?
Hvilke roller dræner det dig at være i?
Miljø:
Hvilket miljø vil du være i, hvad skal rammerne være, hvilke personer skal være der? Hvor stor en organisation kan/skal du arbejde i? lille, mellemstor, corporate?
Hvilke miljøer dræner dig at være i?
Indhold:
Hvilke indholdsmæssige opgaver trives du med?
Hvilke trives du ikke med, hvad dræner dig at lave?
Værdisæt:
Hvilket værdisæt skal der være i arbejdsfeltet?
Hvilke værdier kan du bare ikke holde ud af være omgivet i et arbejdsfelt?
Flowfelt:
Er du god til at fokusere i længere tid ad gangen og får du energi af det? eller er du god til at skifte fokus fra det ene til det andet og får du energi af det?
Er du starter, drifter eller afslutter? Eller lidt af det hele? – hvor føler du dig bedst?
Praktiker/Teoretiker:
Er du praktiker eller teoretiker? Altså, kan du bedst lide at prøve dig frem i praksis til målet med et minimum af forberedelse eller analyserer du, indhenter godt med information og lægger en plan som du så følger 1 til 1. Eller lægger du midt i mellem?
Historier:
Hvornår har du været allermest motiveret og i flow? Fortæl nogle historier om det!
Opsummering:
Efter at have svaret på ovenstående og med udgangspunkt i disse svar, beskriv da det optimale arbejdsfelt for dig i fremtiden? Brug gerne rigeligt med ord og nuancer. Luk øjnene og visualiser det. Brug minimum en A4 side til denne del.
***
Det var alt for denne gang, følg med her på bloggen ved fx at bogmærke den eller klik her til højre i kolonnen “Følg indlæg” RSS
