Generel personlig udvikling

Da de forskellige coachingkategorier du ser under ydelser tit kan overlappe hinanden og/eller indeholde en lang række personlige udviklings punkter som i sig selv kan udgøre et coachingforløb, forsøger jeg her på siden at danne et overblik over disse punkter.

Det er typisk relevant for dig som har et ønske om at udvikle dig mere generelt som menneske på udvalgte områder og her kan et coachingforløb være meget aktuelt.

Tematikker og udviklings punkter du kan fokusere på i et coachingforløb:

  • Lære at sige fra, sætte grænser, finde ro i at være tydelig på hvad du vil og ikke vil, hvad du kan og ikke kan.
  • Finde mere mod til at gå ud af din komfortzone, udfordre dig selv så du ikke gror fast i en triviel hverdag.
  • Er du fx introvert, kan det være relevant at arbejde med hvordan du kan trives bedre i en meget ekstrovert verden.
  • Vil du gerne leve mere sundt, passe bedre på dig selv og din krop? Her kan den struktur og metodik som coaching er, være en god ramme om at nå mål inden for det emne.
  • Kommer du igen og igen i problemer med dine relationer? så kan der være rum for udvikling – tit peger pilen på én selv hvis man mærker ekstra godt efter.
  • Kærlighed – vil du den gerne, men lykkes det bare ikke som du drømmer om, så kan et coachingforløb med det som tema være en virkelig god proces.
  • Er dit selvværd og selvtillid ikke som du ønsker, så har jeg stor erfaring med at arbejde i det felt og med det tema.
  • Er du aldrig rigtig tilfreds? og hæmmer det dig måske mere end godt er, er du aldrig glad? så lad os kigge på det – sådan skal et liv ikke være.