Har du også glemt at falde i staver? giver du let op? så er der måske en sammenhæng mellem de to…

Skrevet af den maj 9, 2019 i Blog | Ingen kommentarer
Har du også glemt at falde i staver? giver du let op? så er der måske en sammenhæng mellem de to…

Hjemme på min køkkenvæg hænger et gammelt skilt jeg har fundet et sted for længe siden, kan ikke huske hvor, sikkert på et loppemarked et sted som min kone, vanen tro lokkede med på. På skiltet står der: “Lad være med at give op, lær i stedet at holde hvil når det er nødvendigt.”

Som det er med alle, sådan, lommefilosofiske gode råd, så er det jo i sig selv ret banalt. Alligevel kan jeg ikke stå for det. Jeg synes det har et tvist det her citat som indeholder stor visdom. Holde hvil! Det er jo i sig selv en uddød race, er det ikke? Engang for længe siden, var det almindeligt at falde i staver, trille tommelfingerdvæle ved noget. Hver og én af disse talemåder synes de som fra en svunden tid. For alle vi med en Smartphone, en iPad og en bunke sociale medier ved hånden, vi har totalt glemt hvad det vil sige at holde et hvil.

Og jeg tror! at når vi glemmer at holde hvil, så har det uendeligt mange konsekvenser, en af de helt store er at vi simpelthen bliver mere tilbøjelige til at give op på ting, på mennesker, på os selv, på verden. Når vi ikke dvæler mere, falder i staver mere, triller tommelfinger, når vi altid “udnytter” de små tidslommer i hverdagen til at stirre zombieagtigt på vores Smartphones, så hviler vi aldrig, kun når vi sover og selv da sover vi ikke som vi gjorde en gang, for alle indtrykkene fra alle de mange newsfeeds, de kører stadig i vores hjerne og påvirker vores søvn mere end vi ved.

Så kære venner derude der læser dette korte men vigtige og velmente indlæg.

Prøv engang at genindføre dvæleriet, prøv at falde i staver og lad dit syn sløres af det, tril tommelfinger nogle gange hver dag uden at skulle noget, gør noget ikke nyttigt, brug tidslommerne ved bussen, i toget, i flyveren osv. til at hvile, til at bare være i verden uden at aktivere din hjerne med alt det bras den alligevel ikke har brug for, så giver du den netop hvad den har brug.

Lur mig, om du ikke med dette ganske simple greb, vil opleve en endog stor forandring, at du ikke giver så let op, bliver mere vedholdende – det gør mine klienter ihvertfald altid når vi tager det redskab ned fra hylden og kobler det på processen 🙂