Smartphones og tablets ødelægger ofte nærværet med dig selv og omverdenen

Skrevet af den apr 20, 2015 i Blog | Ingen kommentarer
Smartphones og tablets ødelægger ofte nærværet med dig selv og omverdenen

Vi har dem alle sammen, smartphones og tablets, og nu senest iwatch, som om én skærm på kroppen ikke var nok 🙂 I det her blog indlæg vil jeg dele mine tanker med læserne omkring den negative effekt på nærværet mellem mennesker, det massive indtog af specielt smartphones og tablets har- og har haft de seneste år. Jeg vil tage udgangspunkt både i den viden og berøring jeg har fra de personlige historier jeg møder i min coaching praksis og selvfølgelig fra min egen dagligdag og de tanker og refleksioner jeg gør mig om emnet.

Overskriften er jo noget krads i det, men sådan er det i disse kantet mediedage, hvor der skal skæres igennem al støjen for at få taletid, så tilgiv mig lige for den, det virkede jo i hvert fald på dig!

Lad mig starte med at sige at jeg bestemt ikke er nogen helgen på området. Jeg har da også selv smartphone og tablet og oplever selv på egen krop og psyke hvordan disse stykker hardware med deres lækre og brugervenlige software, i den grad udfordrer mig selv og min familie i al almindelighed på nærværet.

Specielt smartphones har på eksplosiv kort tid gjort mange ting nemmere for os i hverdagen, deraf nok også navnet. Vi kan få totalt styr og kontrol over aftaler, sågar have flere forskellige kalendere, én til arbejdet, én til fritiden og én til familien og hvad man nu ellers kan finde på. Eller vi kan finde vej uanset hvor vi er i verden, vi kan finde den bedste restaurant, hotel m.m. som ligger inden for en bestemt afstand, vi kan måle blodtrykket, spille spil, lære akkorderne på guitaren, spille al vores yndlingsmusik (og den musik vi havde glemt), udøve os socialt (eller måske pseudo socialt) og meget meget mere – der er stort ingen grænser for hvad vi kan bruge den kære himstergims til.

På mange måder kan man vel næsten sige at smartphonens og tablets giver brugerne den ultimative frihed, for når nu alt kan lade sig gøre, stort set, er det så ikke den ultimative frihed mennesket altid intuitivt har søgt? Jo, det vil jeg mene det er, det er i hvert fald tæt på. Du får adgang til dit helt eget univers som du kan fordybe og fortabe dig i – her er det nemlig dig der er herren i huset, du bestemmer og råder over utallige muligheder og det lige når det passer dig, for dén er altid klar i lommen eller tasken, klar til at tage dig ud på eventyr – ja, smartphonen gør os vel nærmest almægtige, i hvert fald på et metaplan.

Men hvis vi nu har fået den, tæt ved, ultimative frihed gennem denne teknologi, hvorfor er det så et problem? Hvorfor ikke bare sætte pris på den frihed, de muligheder og den bekvemmelighed der følger med og lade være med at problematisere det? Det forsvar hører jeg tit fra folk og i øvrigt også fra min egen abe på på skulderen, og det er svært at argumentere imod – for hvem kan sige nej til udviklingen, til teknologiens landevindinger, er man så ikke bare reaktionær og ude af trit med verden, med evolutionen og med virkeligheden?

Men her er mit beskedne og nok også lidt gammeldags input til debatten, at frihed skal virke under ansvar, sådan er det med frihed, ellers går der anarki i sagerne og vi mister simpelthen evnen til at administrere os selv på bedste vis, fuldstændig som narkomanen der bare må have sit drug og ikke kan tænke på andet før han får sit næste fix. Og er vi først endt i den afhængighed, så bliver vi ham eller hende der altid går rundt med næsen nede i skærmen og gerne også med earplugs i ørerne og ikke ænser menneskerne og verden omkring, en smartphone zombie kalder jeg den tilstand. Vi forsvinder fra verden og går ind i et univers som er almægtigt. Her kan vi råde og bestemme 0g alt kan lade sig gøre, der er no limits og det er berusende, det er den ultimative frihed i vores eget lille lukkede mikrokosmos og når vi forsvinder herind, så sker det på bekostning af nærværet med os selv og dem omkring os vi elsker og holder af og sådan set også med alle andre mennesker omkring os.

Der er selvfølgelig nuancer, det er jeg klar over, nogle kan jo godt administrere det og være nærværende, slippe vidunderet og lukke verden ind, slippe mikrokosmosset. Men jeg mener at det efterhånden er nået dertil hvor den gruppe bliver mindre og mindre, der formår at opretholde en fornuftig og god balance mellem det univers smartphones og tablets tilbyder og den kontakt og dybde som menneskerne og verden omkring os tilbyder os, derfor råber jeg også vagt i gevær – for den ubalance har og får alvorlige konsekvenser og udover nærværet med omverdenen som jeg har været inde på, så er en anden alvorlig konsekvens at vi mister evnen til at koble af.

Når vi ikke har nærvær med os selv og andre så mister vi evnen til at koble af, noget jeg møder mere og mere hos mine klienter. Den evne er den absolut vigtigste evne at besidde og udvikle for at kunne leve et så balanceret og stressfrit liv som muligt. Kobler du ikke af hver dag, så lever du i en farlig overhalingsbane og så får du med tiden stress og stress ved vi alle sammen, forkorter livet og kan have store fysiske og psykiske konsekvenser. Yderligere er en del af essensen i at koble af at mærke verden omkring dig, at sanse den, at tage den ind, at stoppe tiden i et øjeblik – så kobler du ikke af, så går livet bare med ligegyldige skærmysler, hvor du i realiteten aldrig er til stede lige her og nu og hvilket liv er det? Kan du kun huske ferierne, så ved du at du ikke kobler af i hverdagen!

Som at få et skud nikotin eller det der er værre

Lad mig gøre det helt klart. At koble af, er ikke at sidde med smartphonen eller tablet’en og surfe rundt eller hvad man nu foretrækker at lave med den. At koble af, betyder i ordets bogstavligste forstand, at slukke, at trække stikket ud, dvs. at lukke helt af for indtryk og data udefra. Det kan godt være det føles afstressende at sidde med fonen i hånden, men det er det ikke. Det du mærker er en tilfredsstillelse, fuldstændig som hvis du ryger en cigaret eller sniffer kokain – ny forskning viser nemlig tydeligt at den effekt din smartphone har på dig, er den samme som fx nikotin og kokain har på din hjerne, det frigiver signal stoffet dopamin, der virker som transmitter stof i centralnervesystemet, hvilket udløser tilfredsstillelse i din hjerne.

Det vil altså sige at du kobler ikke af med din smartphone, du får et fix som føles rart og så tror du at du slapper af og kobler af. At koble af, er noget helt andet og det føles helt anderledes, men der er nok mange der helt har glemt hvad det vil sige og hvordan det føles. Kobler du rigtigt af, altså lukker ned, går offline og fx bare går en tur eller sætter dig i haven og fokuserer på lyde, dufte, varme, kulde, farver m.m. så bruger du nogle helt andre sanser og så kobler du af. Det kan såmænd også bare være at hugge brænde, eller lave noget andet manuelt arbejde, fx at fjerne ukrudt, gøre rent eller lign. det er super god afkobling. Du vil efter afkoblingen føle en anden ro end normalt, du vil føle dig recharged og have energi til fx at være social, at have sex med din partner eller lign. – du vil have et helt andet overskud end hvis du har siddet med din smartphone eller tablet og surfet rundt i et par timer, det kan jeg garantere dig.

Men hvad gør du så hvis du har mistet kontrollen og evnen til nærvær og afkobling?

Jeg ville ønske der var et godt og simpelt svar på det spørgsmål, men det er der desværre ikke, for det er uhyre komplekst. Jeg vil dog sige at den måde jeg i coaching rummet oftest har haft succes med at angribe denne problemstilling på, har været at gå eksistentielt til værks – at perspektivere sig selv i en større og mere eksistentiel kontekst gør altså bare noget ved vores prioritetsrækkefølge, ikke mindst når din eksistens sættes i relief til at forsvinde i en almægtig pseudoverden og glemme alt omkring dig.

Derudover, så handler det i allerhøjeste grad også om at erkende at du har et problem(hvilket altid er udgangspunktet for at kunne deale med en afhængighed), at din smartphone afhængighed i væsentlig grad har taget kontrollen over dig – altså at du har mistet evnen til at være nærværende med dig selv og andre og/eller at helt du har mistet evnen til at koble af på en naturlig måde – at dvæle, at lytte, at mærke, at smage, at sanse andet end det som kommer fra den online verden.

Det var alt for nu, håber du kan bruge min opsang til noget positivt og måske komme i gang med, nogle for dig, vigtige ændringer så hele livet ikke bare skøjter forbi, mens du sidder med næsen begravet i den der du ved nok! 🙂

Er der nogle derude der har nogle gode bud på hvordan vi kan forholde os til ovenstående i den nære fremtid, så byd endelig ind! Jeg forestiller mig lidt at det her emne godt kunne blive en føljeton, da der er mange lag i det.

Nu checker jeg ud og går offline, see you!